Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Torsdagsmøde med Ejnar Askgaard, HCA

Dato
Torsdag d. 2. november 2023, kl. 10:00
Sted
Dalum Kirkes Anneks, Dalumvej 112, 5250 Odense SV

Alt, hvad H.C. Andersen beskæftigede sig med som kunstner, havde i det store hele papiret som materiale: Han skrev på det, tegnede på det, klippede i det og sammenstykkede det til collager.

Almindeligvis forbinder man ikke H.C. Andersen med billedkunst, men han beskæftigede sig faktisk med billedkunst lige så længe, som han var aktiv som forfatter.

H.C. Andersens Hus rummer verdens største samling af Andersens billedkunst, og seniorforsker ved H.C. Andersens Hus Ejnar Stig Askgaard tager i sit foredrag udgangspunkt i denne samling med det formål at undersøge, hvorledes Andersens litterære kunst og hans billedkunst forholder sig til hinanden.

Arrangementet er et samarbejde mellem Dalum Kirke og Dalum Bibliotek.