Sorggrupper
Det er en livsforandrende begivenhed at miste et menneske, som har stået én nær. Sorgen kan være tung at bære – og måske føler man sig også ensom og alene i sin sorg. Ikke mindst når der er gået et godt stykke tid og omverdenen forventer, at man er ”kommet videre”.
Måske kan det være svært at sætte ord på de tanker, der følger med sorgen – og svært at finde nogen at tale om det med.
I sorggruppen taler vi om det, der er tungt at bære. Vi deler vores historier, vores sorg og nogle af de mange svære tanker og overvejelser, der følger med sorgen.
Vi taler om at mindes og savne – men også om at finde håb og livsmod, når alting ser trist og håbløst ud. I sorggruppen er vi sammen om sorgen og deler de svære tanker i et fortroligt rum.
En sorggruppe er et forløb på 7-8 gange fordelt over nogle måneder.
Sorggruppen mødes på tirsdag eftermiddage i Annekset og ledes af sognepræst Dorthe Tofte-Hansen og præst på Syddansk Universitet Lene Crone Nielsen.
Næste sorggruppe begynder primo januar 2026.
Tilmelding er påkrævet, da der er et maksantal på 9 deltagere.
For nærmere information og tilmelding kontakt sognepræst Dorthe Tofte-Hansen på mail: dath@km.dk

Sognepræst
Dorthe Tofte-Hansen