Sensommer UDFLUGT til Galschiøts Galleri 6. august

Sensommer UDFLUGT til Galschiøts Galleri 6. august

Sensommer UDFLUGT til Galschiøts Galleri 6. august

# Nyheder

Sensommer UDFLUGT til Galschiøts Galleri 6. august

Torsdag den 6. august indleder vi efterårets række af torsdagsmøder lidt alternativt, nemlig med en lille sensommerudflugt til Galleri Galschiøt i det nordlige Odense. På Galleriet vil Jens Galschiøt selv fortælle om sit liv, sine værker – og sikkert også lidt om, hvad tanken er med det hele. Han er en herre med meget på hjerte – og kendt for at provokere – mon ikke også vi vil opleve det denne formiddag? Ud over foredraget med Jens Galschiøt vil der være kaffe og et blik ind i værkstedet samt mulighed for at gå en tur i den skulpturpark, som også er en del af galleriet. Der er desuden en lille butik med mulighed for at erhverve mindre skulpturer samt smykker fremstillet på Galschiøts værksted.

Vi kører med bus fra Dalum til Galleriet og tilbage igen. Udflugten koster 100 kroner, som dækker buskørsel (t/r), foredrag og kaffe. Da der er begrænset deltagerantal, er det nødvendigt at tilmelde sig på Anneks-kontoret. Tilmeldingen sker ved betaling af deltagergebyret og refunderes ikke. Bussen kører fra Dalumvej 105 (p-pladsen ved Klosteret) kl. 9.45 og vi forventer at være tilbage i Dalum ved 13-13.30 tiden.  

Arrangør: Aktivitetsudvalget ved Dalum menighedsråd og præster PRIS: 100,- kroner Antal: maks. 50 personer - OBS. Man skal stå op en del under besøget Tilmelding sker først ved kontant (!) betaling til Dalum Kirkekontor BEMÆRK: Tilmeldingen er bindende og refunderes kun ved venteliste Turen inkluderer bustur, rundvisning/foredrag ved Jens Galschiøt og kaffe samt entré. Afgang: P-pladsen ved Dalum Kloster præcis 9.45 (afbud på dagen – ring 29 16 06 44) Hjemkomst: Ca. 13 – 13.30

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed